I september 2018 valgte Birgit Sander at gå på efterløn efter bl.a. 22 år som dagplejemor. Men da Birgit kom hjem og gå, fik hun hurtigt rollen som personlig hjælper for sin mand, der for mange år siden blev ramt af en blopprop i hjernen.
- Han gik hjemme og ventede på mig, så jeg gik tidligt på efterløn. Min mand får mange idéer og laver mange planer, og så er det mig, der skal udføre dem. Han må ikke køre bil længere, og så er det mig, der kører ham til fx ridning eller ned i Jem og Fix. Sådan gik hverdagen bare. Jeg trængte hurtigt til at få lidt frihed og lidt tid til mig selv.
På bordet foran den 63-årige Birgit bugner det med farverige patchwork-kreationer: finurligt formede brødkurve, et kæmpemæssigt, kulørt sengetæppe og festlige flag-guirlander. Birgit har altid været glad for sit håndarbejde, men efter hendes mand blev syg, har det været svært at finde tid og rum til at forfølge interessen.
Hjælp til at komme videre
Hos et besøg i sit lægehus talte Birgit med sygeplejersken om et opslag, hun havde set på Facebook. Et tilbud om patchwork i HUSET, der er et møde- og værested med flere forskellige aktivitetstilbud, drevet af frivillige. Sygeplejerske Anne Kensmark opfordrede Birgit til at kontakte dem og høre, hvad de kunne tilbyde.
- Jeg kontaktede dem på mail, og de ringede mig op. Jeg blev taget rigtigt godt imod dernede, alle var så positive. Nu kommer jeg i HUSET hver onsdag fra 13-16, hvor vi er en flok kvinder, der har et godt socialt samvær, samtidigt med at vi er kreative.
Birgit og hendes mand har aldrig dyrket sociale parmiddage, og hun oplevede snart i sit liv som efterlønner en tendens til ensomhed, fortæller hun.
- Selvom jeg har nogle gode veninder, så ses vi ikke så ofte, som jeg ønsker, så er det rart at kunne vende nogle ting med de andre i HUSET. Det sociale fællesskab har givet mig mere overskud i hverdagen. Det føles rart ikke altid at skulle stå til rådighed for min ægtefælle. Hjemme kan jeg ikke finde tid til det kreative, da der jo er andet at gøre, og mange forventninger.
Mod på mere
Birgit har to veninder, der begge er frivillige på det sociale værested Havnestuen. De havde længe talt om, at Birgit skulle ned og hjælpe dem, når hun gik på efterløn. Det gjorde Birgit så, hvilket hun ikke har fortrudt et sekund.
- Fra den dag, jeg trådte ind ad døren, følte jeg mig hjemme. Her er der et respektfuldt samarbejde, og jeg bliver respekteret som person. Jeg har altid kunnet lide at lave mad, og det er rart at få ros og anerkendelse for det arbejde, man laver. Jeg er meget mere glad, når jeg kommer hjem efter det frivilige arbejde.
Danmark er kendetegnet ved en høj grad af frivilligt arbejde, og der findes et utal af tilbud i enhver kommune, uanset om man er til patchwork eller billard. Nyere engelsk forskning har påvist, at det kan påvirke antallet af indlæggelsesdage, hvis syge og ældre henvises til relevante frivillige aktiviteter. Formidlingen af disse tilbud lå i forskningsprojektet hos den privatpraktisernede læge, og det kan Birgit godt se fidusen i.
- Jeg har et godt forhold til personalet i mit lægehus, især Anne Kensmark. Vi snakker godt samme og har en høj grad af fortrolighed. Mange, der føler sig ensomme, kommer måske til egen læge, fordi de ikke ved, hvor de ellers skal henvende sig - det er jo ikke alle, der fx kan gå på nettet og søge efter tilbud.
Praktiserende læge Lars Kensmark har til regionen og kommunen tilbudt sig som faglig tovholder på et projekt, der netop skal indsamle og opliste samtlige frivillige tilbud i Faaborg Midtfyn Kommune. Et projekt, der kan gavne både en enkeltes livskvalitet og den samlede samfundsøkonomi.